Mit navn er Britta Skotte Hansen. Jeg er født i 1960, er gift og har to børn.

I 1997 blev jeg uddannet som FDZ-zoneterapeut, og har siden 1998 drevet fuldtidsklinik fra min bopæl. Jeg er tidligere uddannet hospitalslaborant og har været ansat indenfor sygehusvæsenet og det private erhvervsliv.

Inden min start som zoneterapeut har jeg senest beskæftiget mig med forskning på Hvidovre Hospital indenfor osteoporose (knogleskørhed). Løbende deltager jeg selvfølgelig i diverse kurser, foredrag osv. da alternativ behandling generelt, og zoneterapien i særdeleshed, udover at være mit job, også er min store interesse.

Med min baggrund indenfor det kliniske område og en uddannelse gennem FDZ, føler jeg at jeg har min faglige baggrund på plads.

Zoneterapi er en rigtig god og effektiv behandlingsform. Jeg bliver til stadighed overrasket over, hvad man kan udrette ad den vej. Dette gælder såvel fysisk som psykisk.

Udover den traditionelle metode med påvirkning af kroppens zoner under fødderne, anvender jeg en anden, og efter min mening, mere effektiv metode, hvor man på fødderne påvirker nervesystemets zoner og ”sender” behandlingen ud via dette fantastiske net i kroppen. Denne behandlingsmetode er mere blid og virker hurtigere, hvilket betyder, at den er perfekt til både børn og voksne og tillige kræver færre behandlinger.

Jeg glæder mig hver dag over at kunne hjælpe mennesker i alle aldre, og er det et spædbarn jeg har på briksen, er det jo ikke kun det lille barn man hjælper, men en hel familie.

"Zoneterapi er mit hjertebarn”